Simulationsbaseret undervisning

Simulationsbaseret undervisning

På Peqqissaanermik Ilinniarfik benytter vi simulationsbaseret undervisning på alle uddannelser. Der er forskellige former for simulations baseret undervisning.

Fælles for simulation er, at det handler om situationer fra praksis, som inddrages i undervisningen på skolen. Der skabes mulighed for at træne og lære gennem refleksion og feedback. Det giver mulighed for at øve sig på forskellige og svære situationer fra praksis, for både at forberede dig på praksis og forbedre dig i forhold til viden og færdigheder.

Det gøres blandt andet ved, at:

Træne situationer fra praksis eller procedure: forflytning, lejring, personlig pleje eller behandling med medicin. Dette foregår i et indrettet lokale, hvor redskaber og remedier der minder om det du møder i praksis, styrker dig i at udføre forskellige færdigheder du skal bruge i praksis.

Cases og rollespil, der filmes, styrker din refleksion over faglige emner og kan forbinde viden med færdigheder. Optagelse/film har vist sig at være en god måde at reflekteret på og drøftet de handlinger, som var effektive, og måske også det, der kunne være gjort anderledes.

Forumspil: hele holdet kan være komme i spil sammen. Der tages udgangspunkt i dilemmaer eller konflikter gennem små rollespil, og holdet reflekterer over situationen og kommer med forslag til at håndtere dilemmaet.

I simulation som pædagogisk metode: I går ind i et scenarie som en gruppe. Der bruges enten højteknologiske dukker eller figuranter, der er med til at skabe et scenarie, der ligner situationer fra den praksis du skal ud og opleve eller har oplevet. Der sker en interaktion mellem dig og figuranterne eller dukken gennem dialog, mens du udfører KAD-pleje eller andre procedurer. Det er din underviser der lægger stemme til dukken. Vi arbejder ud fra en bestemt struktur. Der er tre faser: forberedelse (briefing) – situation fra praksis (scenarie) – refleksion og feedback (debriefing). Det styrker din refleksion over teori og færdigheder, der giver dig begyndende erfaringer eller får dig til at se på de erfaringer du allerede har i et nyt perspektiv.

Hvorfor simulation?

Vi ved, at simulation:

  • Styrker oplevelsen af, hvad man har opnået af kompetencer under uddannelsen.
  • Styrker motivationen og refleksion i undervisningen.
  • Giver billeder på praksis og de erhvervsfaglige kompetencer du skal tilegne dig.
  • Giver konkret feedback på hvad du kan og hvad du skal fordybe dig i.

Fordele ved simulation

  • Målrettet måde at koble teori og praksis.
  • Du får mulighed for at øve dig i at lave praktiske handlinger
  • Du vil øve dig i at reflektere over situationer og argumentere for dine handlinger, der er mulighed for at stoppe op midt i en situation, og bruge tid på at finde ud af, hvad der er bedst at gøre derfra (fordybelse).
  • Læring i et sikkert miljø. Det betyder at selvom du måske laver en fejl, får det ingen betydning for rigtige borgere.

Hvordan?

Vi forsøger at efterligne situationer og steder fra den verden vi uddanner til. Det kan være en afdeling, en 4 sengs stue, eller et lokale i psykiatrien. Vi indretter rummet hvor det foregår, så det giver dig en oplevelse af at ligne virkeligheden.

Når vi bruger simulation som metode, er det tydeligt beskrevet, hvilke mål der arbejdes med. Strukturen med de tre faser er; Briefing foregår som regel mundtligt, men dele af den kan foregå på skrift. I briefingen vil du få at vide, hvad du overordnet kan forvente i scenariet og hvordan rummet er indrettet samt evt. din adgang til forskellige remedier. Scenarie efter briefing og evt. forberedelse vil scenariet blive sat i gang. Ofte er der 1-4 elever i gang omkring patient / borger / pårørende / andre sundhedspersonale. De øvrige deltagere bliver tildelt opgaver i forhold til at observere undervejs. Man kan lære meget af at se på et scenarie, der udrulles. Debriefing, denne del kan foregå ved sengen eller i et andet lokale. I debriefingen får du mulighed for at koble teori og praksis. Du skal altså bruge din faglige viden for at argumentere for dine handlinger.