Uddannelse i supervision, vejledning og gruppefacilitering
Supervisoruddannelsen er en praksisnær efteruddannelse for dig, der arbejder professionelt med supervision, vejledning og gruppeprocesser – eller som ønsker at kvalificere dig til at varetage denne type opgaver i fremtiden.
Kursusdata
- Id: Supervisoruddannelsen
- Pris: 0
- Varighed: 1,5 år
- Pladser: 20 (20 tilbage)
- Periode: 07.02.2027 - 11.05.2028
- Frist: 04.01.2027
- Kursussted: Peqqissaanermik Ilinniarfik, Nuuk
Uddannelsen giver dig viden, metoder og færdigheder til at være tovholder på samtaler, hvor der er vigtige og ofte komplekse problemstillinger på spil for både enkeltpersoner og grupper. Du opnår en solid faglig platform til at skabe refleksion, udvikling og bevægelse i professionelle samtaler.
Forløbet er modulopbygget og kombinerer teoretiske oplæg, praksisnære øvelser og refleksion over egen rolle som supervisor. Uddannelsen tager løbende afsæt i deltagernes egne erfaringer og praksis.
Læs den fulde uddannelsesbeskrivelse her.
Indhold – Supervisoruddannelsen
Uddannelsen har fokus på at styrke kvaliteten og den faglige bæredygtighed i supervision og vejledning – både individuelt og i grupper.
Som studerende opnår du kompetencer til at:
- rammesætte og facilitere professionelle samtaler, hvor forskellige perspektiver og interesser er i spil
- støtte refleksion og faglig udvikling gennem virkningsfulde spørgeteknikker
- arbejde med værdier, håb, modstandshandlinger og betydningsfulde relationer i supervision
- anvende dobbeltlytning og narrative greb i mødet med komplekse og sårbare fortællinger
- skabe trygge og refleksive rum i grupper og anvende gruppen som aktiv medspiller
- håndtere magt, etik og rollebevidsthed i supervisionsrummet
Uddannelsen har et systemisk og narrativt udgangspunkt og giver dig nye perspektiver på relationer, sprog og samspil – både i organisationer, grupper og hos det enkelte menneske.
Målgruppe – optagelseskrav
For at blive optaget på uddannelsen skal du:
- have en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det pædagogiske, sociale eller sundhedsfaglige område (fx pædagog, lærer, socialrådgiver, sygeplejerske eller sundhedsplejerske)
- have mindst 3 års relevant erhvervserfaring
- Være ansat indenfor det offentlige.
Moduldatoer:
- Modul 1: 7.–11. februar 2027
- Modul 2: 6.–10. juni 2027
- Modul 3: 19.–23. september 2027
- Modul 4: 28. november – 2. december 2027
- Modul 5: 27. februar – 2. marts 2028
- Modul 6: 7.–11. maj 2028
Studiegrupper og eksamen
Mellem hvert modul indgår du i en studiegruppe, hvor der arbejdes med samtaletræning, refleksion og litteratur.
Som en del af eksamen gennemfører du et supervisionsforløb med en gruppe af minimum tre gange. Afslutningsvis udarbejdes en refleksionsrapport på 3–4 sider samt en videooptagelse fra egen supervisionspraksis, som danner grundlag for feedback og fælles refleksion på afslutningsmodulet.
Praktiske oplysninger
Undervisningssprog: Dansk
Online/ikke online: Uddannelsen kan ikke følges online
Litteratur: Udleveres eller tilsendes forud for opstart. Der kan forekomme udgifter til litteratur.
Aflønning:
Du søger fri med løn hos din arbejdsgiver
Rejse, ophold og dagpenge:
Deltagere bestiller og betaler selv for rejse og ophold.
PPK-ansatte kan søge Kursusfonden.
Dagpenge søges hos arbejdsgiver.
Der er forplejning på alle kursusdage.
Vigtige oplysninger om rejse og ophold, hvis PI har planlagt din rejse og ophold – læs her.