Portørredder

Som portørredder kan du arbejde som portør på sundhedscentre og sygehuse, hvor du også yder omsorg for de indlagte patienter.

Hvad laver en portørredder?

Desuden transporterer portørreddere patienter og kører ambulance. Derfor er livreddende førstehjælp en væsentlig del af uddannelsen

Adgangskrav

  • Tilsagn om praktik / lærlingekontrakt
  • FSA med mindst D i grønlandsk og dansk samt E i regning og matematik
  • Kørekort
  • Ren straffeattest

Ansøgning, økonomisk støtte og bolig

Studiekontoret informerer om ansøgningsprocedure, lærlingekontrakt, og hvad du ellers måtte have af spørgsmål af praktisk art.

Ansøgningsfrist er 1. marts samt 1. september

Uddannelsens opbygning

Portørredderuddannelsen varer 22 uger (cirka 5 måneder) og består af 4 ugers teori og dernæst 6 ugers praktik. Herefter følger yderligere 4 ugers teori og 6 ugers praktik. Uddannelsen afsluttes med 2 ugers teori, og der afholdes en afsluttende eksamen.

Teori-undervisningen foregår på Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk.

Ansøgningsprocedure

Du skal søge online gennem sullissivik.gl. Du kan søge om optagelse til uddannelsen ved at klikke på den gule knap til selvbetjening ”ansøg om optagelse”.

Du skal bruge Nem ID/Mit ID til dette. I din ansøgning skal du medtage følgende dokumentationer: uddannelsespapirer fra igangværende uddannelse og/eller tidligere gennemført uddannelse.

Afgangsbevis fra Folkeskolen skal medsendes på ansøgningen. Du kan også sende en motiveret ansøgning sammen med din ansøgning til uddannelsen.

www.sullissivik.gl