Læringscenter
Vi har nået et skridt videre i vores A.P. Møller-projekt i andet kvartal på Peqqissaanermik Ilinniarfik!
I uge 21 har vi haft fornøjelsen af at samarbejde med Hans-Henrik fra Laerdal, som sammen med vores SoMe-medarbejder har sat gang i både VR-briller og vores avancerede simulationsdukke, Nursing Anne.
Dukken har nu fået navnet Sika – et stærkt grønlandsk navn, valgt i fællesskab, som symboliserer lokal identitet. Sika kan tilmed kommunikere med eleverne på grønlandsk under simulationerne – en milepæl i vores arbejde med kulturel tilpasning og praksisnær undervisning.
Hans-Henrik har afholdt inspirerende workshops med vores undervisere og introduceret VR-programmerne Connect The Dots og SimX, som nu indgår i den daglige undervisning.
Vi har haft besøg af undervisere og ledelse fra Peqqissaanermik Ilisimatusarfik i Nuuk. Sammen ønsker vi at skabe et stærkt, fælles fundament for simulation som pædagogisk metode – til gavn for alle studerende i Grønland.
Derudover har vi haft besøg af to undervisere fra SOSU Østjylland, som deltager i et Nordplus-projekt sammen med to af vores undervisere. Her deler vi erfaringer på tværs af landegrænser om simulation i undervisningen.
Alt i alt en uge fyldt med faglig udvikling, samarbejde og inspiration!
Tak til alle partnere og kolleger, der bidrager til, at vi sammen kan styrke fremtidens sundhedspersonale i Grønland.