Første ph.d.-forsvar på Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab skaber fokus på grønlandsk socialpolitik.
ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Postboks 1061. DK-3900 Nuuk. Telefon 385600. Telefax 323588
16. Juni 2014
Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra Institutleder Suzanne Møller, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab afholdt onsdag den 11.juni 2014 sit første ph.d.-forsvar. Steven Arnfjord bliver dermed den sjette i rækken fra Ilisimatusarfik med en ph.d.-grad. Hans afhandling har titlen "Deltagende aktionsforskning med socialrådgivere - empowerment af Grønlands oversete velfærdsprofession”.
Forskningen har taget udgangspunkt i et samarbejde med socialrådgiverforeningen NIISIP om at skabe mere fokus på socialfaglige problemstillinger i samfundet.
Der er blevet arbejdet med, hvordan socialrådgivere kan styrke deres organisering og blive en stærkere faggruppe og et talerør for udsatte samfundsgrupper, som ikke endnu selv har en stemme i den socialpolitiske debat.
Bedømmelsesudvalget bestod af professor Torunn Hamran fra Universitetet i Tromsøe, professor Peter Berliner fra Aarhus Universitet og professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet.
Ph.d.-forløbet blev vejledt af professor Lise Hounsgaard ved institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab og Syddansk Universitet.
Projektet var finansieret af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland og af Selvstyrets fond til forskningsfremme.
Bedømmelsesudvalget vurderede, at der var tale om et betydeligt bidrag til grønlandsk forskning, inden for en forskningstradition, som lægger vægt på at mere forskningsarbejde skal ud i samfundet for at bidrage med løsninger på praktiske problemstillinger.
For yderligere oplysninger:
Kontakt institutleder Suzanne Møller, sum@pi.uni.gl tlf.: + 299 385902