Første sygeplejerske i Grønland har forsvaret sin Ph.d
Første sygeplejerske i Grønland har forsvaret sin Ph.d.
Onsdag den 17. september forsvarede sygeplejerske cand. mag. Tine Aagaard afhandlingen ”Hverdagsliv med sygdom – patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland” på Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.
Tine Aagaard har gennemført sin uddannelse på normeret tid ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.
Det var en stor dag for sygeplejen i Grønland, udtaler Institutleder Suzanne Møller. Det, at grønlandske patienter er i fokus for forskning i sygepleje, er et væsentligt bidrag til i uddannelsen af sygeplejersker og i praksis – formålet er at sikre en god og forskningsbaseret pleje af patienterne i det grønlandske sundhedsvæsen.
Tine Aagaard er blevet vejledt af professor Lise Hounsgaard ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik og Syddansk Universitet.
Tine Aagaard med hovedvejleder Lise Hounsgaard og bedømmelsesudvalget
Lektor emerita Bodil Maria Pedersen, Professor Torunn Hamran, Professor Lise Hounsgaard, Cand. Mag. Tine Aagaard og Professor Peter Berliner