Indledning

 

Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis er en kort videregående uddannelse for fagpersoner, som arbejder med mennesker med sociale og sundhedsfaglige problemstillinger i tværfaglige og tværsektorielle sammenhænge i Sundhedsvæsenet og i Den sociale Sektor i Grønland.

Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis er en erhvervs og professionsbaseret- kvalitets- og udviklingsbaseret uddannelse. En uddannelse som har et særligt fokus og er orienteret imod det tværfaglige og tværsektorielle arbejde- og samarbejde i social- og sundhedssektoren og udvikling af medarbejderes kompetencer med henblik på at udvikle og løse nuværende og fremtidige arbejdsopgaver inden for social- og sundhedssektoren i Grønland.

Formelle retningslinjer, love og bekendtgørelser

 

• Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser
  
• Selvstyrets bekendtgørelse nr. 4 af 18. marts 2015 om eksamener ved erhvervsuddannelserne.
  
• Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse

Uddannelsens formål

Formålet med Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis

Formålet er at kvalificere den studerende til selvstændigt og i samarbejde med relevante faglige og tværfaglige grupper på tværs af sektorer at varetage social- og sundhedsfaglige funktioner i forhold til relevante og særlige faglige områder inden for det sociale- og sundhedsfaglige felt.

Formålet er at kvalificere den studerende inden for kvalitets- og udviklingsarbejde i social- og sundhedssektoren.

Formålet er at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt arbejde- og samarbejde med en professional tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at udvikle egen praksis.

Uddannelsens varighed

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point, European Credit Transfer System. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3½ år.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 3½ år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen med mulighed for dispensation.

Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler og skal tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal være praksisrelateret og de studerendes praksiserfaringer og viden skal være grundlaget og skal inddrages i undervisningen.

Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et afgangsniveau svarende til en erhvervsakademiuddannelse.

ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller det enkelte modul, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, prøver og andre bedømmelser.

Uddannelsens titel

Uddannelsen giver den studerende ret til at anvende Akademiuddannelse i Social- og Sundhedspraksis, på grønlandsk: Isumaginninnermi -peqqissaanermilu qaffasinnerusumik ilinniartitaaneq  og den engelske betegnelse er Academy Profession Degree in Social- and Health Practice.

Adgangskrav

Adgang til Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis er betinget af, at ansøgeren som minimum har gennemført en af følgende uddannelser og erhvervserfaringer.

• Relevant erhvervsuddannelse.
• Gymnasial uddannelse eller anden mellemlang videregående uddannelse
• Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
• Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen.
• Uddannelsesinstitutionen optager ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering i henhold til lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne, har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.
• Optagelse er betinget af et ansættelsesforhold inden for social- og sundhedsområdet.

Ansøgere med relevant adgangsgivende uddannelse samt relevant erhvervserfaring vil blive prioriteret.

Merit

Der kan gives merit for fagmoduler, hvis den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse, dansk eller udenlandsk. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler.

Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 

Uddannelsen er opbygget af to obligatoriske moduler af hvert 10 ECTS point og valgfrie fag/moduler, som tilsammen har et omfang af 30 ECTS point. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med et omfang af 10 ECTS point.

Uddannelsens mål for læringsudbytte

 

Viden og forståelse

• Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren

• Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis samt kunne forstå centralt anvendt teori og metode og anvendelse af teori og metode i erhvervet.

 

 

Færdigheder

 

• Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger inden for social- og sundhedsvæsenet i en forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring.
• Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at dokumentere og prioritere handlemuligheder på et systematisk analytisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder.
• Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

• Den studerende skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren.
• Den studerende skal kunne deltage i fagligt, tværfagligt arbejde og samarbejde med en professionel tilgang i tværsektorielle sammenhænge.
• Den studerende skal kunne udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedssektoren og kunnehandle med udgangspunkt i borgerens, patientens situation, muligheder og behov.
• Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.

Uddannelsens struktur

Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis er opdelt i fagmoduler og omfatter i alt 60 ECTS-point, der har følgende fordeling;

 

• To obligatoriske moduler svarende til 20 ECTS- point
• Valgfrie moduler svarende til 30 ECTS-point
• Et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS-point

Uddannelsens to obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, omfatter i alt 20 ECTS point. Læringsmål, indhold og omfang uddybes i en efterfølgende beskrivelse af det faglige indhold, jf. bilag.

Uddannelsens valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 30 ECTS-point, uddybes, hvad angår indhold, læringsmål og omfang, i en efterfølgende beskrivelse af det faglige indhold, jf. bilag.

De obligatoriske moduler og de valgfrie moduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt.

Afgangsprojektet på 10 ECTS point skal dokumentere at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået- og afslutter uddannelsen, Akademiuddannelsen i Social- og Sundhedspraksis.

Den uddannelsessøgende kan vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 10 ECTS point. Peqqissaanermik Ilinniarfik vejleder og godkender valg af moduler uden for uddannelsens faglige områder.

Afgangsprojektets emne skal ligge inden for akademiuddannelsens faglige områder og formuleres så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige områder inddrages. Emnet skal godkendes af Peqqissaanermik Ilinniarfik.

Læringsmål for afgangsprojektet

Omfang; 10 ECTS point

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår;

 

Viden og forståelse

• Den studerende skal have viden om og forståelse for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren.
• Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for erhvervets og fagområdets praksis og centralt anvendt teori og metode.

Færdigheder

• Den studerende skal kunne anvende centrale metoder og teorier i relation til at arbejde kvalitets- og udviklingsorienteret i forhold til praksisnære problemstillinger inden for social- og sundhedsvæsenet i forståelse for områdets samfundsmæssige placering og forankring.
• Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og bearbejde praksisrelaterede problemstillinger med fokus på at opstille og vælge handlemuligheder på et systematisk grundlag med inddragelse af centrale teoretiske perspektiver, samt på baggrund af disse opstille og vælge løsningsmuligheder.
• Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

• Den studerende skal kunne håndtere udviklingssituationer inden for det praksisnære arbejde i social- og sundhedssektoren.
• Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i tværsektorielle sammenhænge med en professionel tilgang.
• Den studerende skal udvikle egen praksis i forhold til at arbejde i social- og sundhedsvæsenet og handle med udgangspunkt i patientens, klientens og borgerens situation, muligheder og behov.

Afgangsprojektet gennemføres som en vekselvirkning mellem vejledning, undervisning og selvstudium. For at kunne afslutte afgangsprojekteksamen, skal alle øvrige prøver være bestået. Afgangsprojektet afvikles som en individuel eksamen og bedømmes ved ekstern censur efter GGS-skalaen.

Uddannelsens pædagogiske og didaktiske grundlag og tilrettelæggelse af undervisningen- undervisnings- og arbejdsformer

Fælles for alle modulforløb ved uddannelsen er, at de er anvendelsesorienteret, og at der er en sammenhæng og et samspil, en kobling mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring, viden og praksis og det teoretiske indhold. Der lægges således vægt på en sammenhæng og kobling mellem den studerendes erfaring, viden, praksis og teori i undervisningen.

Udviklingen af faglige og personlige kompetencer integreres i undervisningen, det vil sige at fagligheden tilegnes gennem pædagogiske arbejdsformer, som udvikler og understøtter personlige kompetencer som selvstændighed, initiativ, kritisk sans, kreativitet, samarbejdsevne og iværksætterlyst. På den måde gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden.

I undervisningen kan der indgå oplæg, faglige diskussioner, erfaringsudveksling, gruppearbejder og selvstændige studieaktiviteter i studiegrupper eller individuelt, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre en personlig udvikling, faglig fordybelse, sammenhæng og forbindelse mellem teori og praksis. Der arbejdes således med fleksible læringsformer herunder relevante virtuelle arbejdsformer, undervisnings- og arbejdsformer afspejles i prøver og bedømmelser.

Der lægges vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende viden og information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i livslang læring.

Prøver, eksamen og bedømmelse

 

Hvert modul og det afsluttende eksamensprojekt afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter GGS - karakterskalaen i den til enhver tid gældende karakterskalabekendtgørelse; Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse; GGS- skalaen.

Bedømmelsesformerne vil tage udgangspunkt i et tæt samspil med og kobling mellem de studerendes erhvervserfaring, viden, praksis og teori.

De gældende prøveformer fremgår beskrevet under de obligatoriske moduler og de enkelte valgfrie fagmoduler og uddybes og introduceres derunder. Bedømmelsesformerne er såvel mundtlige som skriftlige eller/og en kombination af disse

Det afsluttende afgangsprojekt er en større skriftlig opgave med et mundtligt forsvar og ekstern censur efter GGS - skalaen.

De formelle krav til prøveformer/opgavers udformning, vejledning, aflevering og reeksamen fastlægges af Peqqissaanermik Ilinniarfik.

Derudover fastsættes følgende af Peqqissaanermik Ilinniarfik:

• Eksamensreglement, generelle eksamensregler
• De specielle eksamensregler

Muligheder for og brug af IT/PC ved eksamen

Omprøve

De obligatoriske prøver som afslutter de obligatoriske moduler og valgfrie fagmoduler, svarende til 50 ECTS point, skal bestås inden den uddannelsessøgende indstilles til det afsluttende eksamensprojekt. Den uddannelsessøgende, som ikke består den første prøve og den afsluttende eksamen kan indstille sig til prøve og eksamen 2 gange.

Klageadgang

 

Den uddannelsessøgende kan indgive en skriftlig og begrundet klage over afgørelser truffet af Peqqissaanermik Ilinniarfik inden for 4 uger efter modtagelsen. Forhold der kan klages over er;

• Prøve- og eksamensgrundlaget, vejledning og stillede spørgsmåls- og opgavers forhold til uddannelsens mål.
• Prøve- og eksamensforløbet
• Bedømmelsen

Klagen skal indsendes til forstander ved Peqqissaanermik Ilinniarfik senest 8 dage efter hændelsen. Peqqissaanermik Ilinniarfik behandler klagen. Tages klagen ikke til følge, videresendes den til bestyrelsen for P.I. Bestyrelsens afgørelser af faglig karakter kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Download Studieordning for Akademiuddannelse I Social- og Sundhedspraksis